Genbrugsbutikker, loppemarkeder og pladebørser kan være guldgruber. Men en plade, der ser fin ud i kassen, kan lyde forfærdeligt derhjemme. Her er tjeklisten.
1. Tag pladen ud – altid
Hold pladen i kanten og etiketten, ikke på rillerne. Vip den i lyset.
- Fine, blanke overflader er et godt tegn.
- Hårfine overfladespor (fra inderlommen) er almindelige og høres sjældent.
- Ridser, du kan mærke med en negl, giver som regel klik.
- Matte, grå områder kan være slid fra en gammel eller forkert justeret nål.
2. Se pladen fra siden
Læg øjet i niveau med pladen, og drej den. En vredet plade bølger tydeligt. Lette bølger kan spilles, men store vridninger giver hørbar "vuggen" og kan få nålen til at hoppe.
3. Tjek omslaget
- Vandskader, skimmelpletter og muggen lugt følger tit pladen også.
- En "ringslitage" – et cirkelaftryk på omslaget – viser, at pladen har ligget mange år.
- Skrift og klistermærker trækker ned for samlere, men ikke for lyden.
4. Inderlommen
Kig efter en original inderlomme med tekst eller billeder. Erstat papirlommer, der er beskidte, med nye antistatiske lommer, når du kommer hjem.
5. Kend standbetegnelserne
Mange forhandlere bruger en skala lignende denne:
| Betegnelse | Betydning (forenklet) |
|---|---|
| M (Mint) | Som ny, ofte uspillet |
| NM (Near Mint) | Næsten perfekt |
| VG+ (Very Good Plus) | Lette spor af brug, spiller fint |
| VG (Very Good) | Tydelig slitage, noget overfladestøj |
| G (Good) | Kan spilles, men med meget støj |
Betegnelserne er subjektive. Spørg, om du må lytte, hvis det er muligt.
Hjemme igen
Rens pladen, før den spilles første gang – se Sådan renser du vinylplader. Og find ud af, hvilken presning du har fået fat i med matrixnumrene.